Overskriften kunne godt tyde på, at det, der vil komme efterfølgende er noget ophøjet fis. Det er det nu ikke. Jeg har ikke just været det mest taknemmelige menneske i verden. Faktisk er jeg ret sikker på, at jeg har været ret utaknemmelig. Jeg har aldrig sat pris på det jeg havde, men fokuseret på hvad jeg ikke havde. Det kan jeg afsløre, at man ikke bliver det gladeste menneske af. Men det er knageme også hårdt. Det er hårdt at være sur og tværs hele tiden og jeg var rigtig god til det. Det jeg husker allertydeligst er de gange, hvor jeg som vred teenager smææææækkede med døren (så der røg pus ned), trampede op af trappen og hoppede vildt på gulvet i mit værelse (der var lige over stuen). Nøj, hvor var jeg god til at være sur og utaknemmelig. Jeg var ret sikker på, at mine forældre var grunden til at alt var galt. Hvorfor kunne jeg ikke bare have normale forældre? Men det er sgu en trættende tankegang for man kan ikke bytte sine forældre, gemme sig bag et tv eller trampe uretfærdigheder væk. Hvad man kan gøre er at acceptere, at det nu er/var sådan og komme videre. Så det har jeg gjort.

Det lyder jo meget nemt nu, men det har det egentlig ikke været. I løbet af det sidste stykke tid har jeg opdaget, at jeg egentlig har en masse at være taknemmelig over, så hvorfor blive ved med at dvæle ved det negative jeg alligevel ikke kan gøre noget ved. Derfor vil jeg egentlig hellere være taknemmelig for de gode ting. grateful-heart

  • Jeg er taknemmelig over, at min farmor og farfar altid var lige i nærheden (seriøst – de boede 500 meter væk)
  • Jeg er taknemmelig over, at jeg nåede at opleve min far være en irriterende, nysgerrig, bekymrende, glad, helt normal far (også selvom det kun var i 6 måneder)
  • Jeg er taknemmelig over, at jeg har et super godt forhold til min søster (hun hadede mig indtil jeg nåede aldren og højden, hvor jeg kunne holde på en greb og muge ud hos hestene – sjovt nok)
  • Jeg er taknemmelig over, at Anne fulgte efter mig i starten af gymnasiet, for det var starten på vores venskab og Maria kom lige efter. Jeg er glad for, at vores venskab er så solidt, at vi kan håndtere hinandens skævheder og endda være sammen uden at lave noget
  • Jeg er taknemmelig over, at have veninder, der forstår, når jeg fortæller, jeg har en dårlig dag og som motiverer helvede ud af mig
  • Jeg er taknemmelig over, at jeg har fået et godt forhold til min moster og onkel, der nu fungerer som reserve-forældre (og de er supergode til at pylre om en når man er på ferie)
  • Jeg er taknemmelig over, at jeg har mennesker i mit liv, der kun vil mig det bedst, og som hepper på mig alt hvad de kan, når de kan se/ved, at jeg udfordrer mig selv
  • Jeg er taknemmelig over, at jeg er blevet et stærkt menneske, der kan sætte pris på de mennesker jeg har i mit liv og vide, at de er de helt rigtige

Det er så meget nemmere at være glad og taknemmelig end sur og tværs, så smil til din veninde, mor, far, bedsteforældre, kollega og fortæl dem hvad de betyder for dig. Det skaber kun glæde 🙂

FE6E651A81A8339A0BBA85DE46D9C973