Min mor

I England, hvor jeg bor, er det Mors Dag i dag. Billedet ovenover er af min mor og det er mit favoritbillede af hende. Det var en fantastisk dag, hvor vi hentede min hund, Frida, og hun var simpelthen så god til at ligge oppe hos min mor. Hun var en dejlig hund. Det var jul og min mor var glad. Det var en fantastisk jul.

Jeg kunne sagtens have valgt et billede af min mor, hvor hun står op. Ikke noget problem. Det er der masser af billeder af. Men sådan husker jeg hende ikke. Jeg kan ikke huske, at min mor ikke sad i kørestol. Nogle vil måske synes det er synd for mig, men jeg kan bare ikke huske andet.

Min mor hed Anne. Hun var født i Middelfart i 1953 og hun var Aksel og Amalies 3. barn ud af 4. Min mor var god til at lave mad. Hun lavede altid mad. Hun mødte min far, Knud, da hun var 17 (tror jeg nok) og de var sammen lige siden. I 1981 fik hun min søster, Stina, og i 1987 kom jeg til verden. Min far fortalte mig mange gange (!!), at jeg var et ønskebarn, men at jeg lod vente på mig. Så længe, at de gav min søster en hund til sidst og da de gjorde det besluttede jeg mig for at komme. Min mor var fra dengang hvor uddannelse ikke lige var det allervigtigste. Hun arbejdede i et køkken på et plejehjem og hun elskede det. Hun var så dygtig til sit arbejde, at hun gik på aftenskole for at kunne blive køkkenleder og det blev hun.

Min mor var en meget social person. Kaffe, smøger og sladder gik hånd i hånd. I 1996 blev min mor diagnosticeret med sclerose. Der var ingen af os, der nogensinde havde hørt om det før og hele vores verden faldt sammen. Langsomt, men sikkert blev min mor mere og mere syg. Hun fik hjemmehjælp og en kørestol. Vores hus blev bygget om for, at hun kunne blive boende hjemme, for kommunen ville have hende på plejehjem, men det nægtede mine forældre. Min mor ville være hjemme hos os. Jeg gik stadig i folkeskole og min søster var på gymnasiet. Min mor havde fået at vide, at hun ca. ville have 5 år at leve i for den form for sclerose som hun havde kom i attakker og det ville gå hurtigt. Hun levede med sclerose i 15 år. Udelukkende på grund af en jernvilje og min fars hjælp. Han passede på hende så hun kunne blive ved med at være hjemme. Min mor havde sat sig selv et mål om, at hun ville give mig huen på når jeg var færdig med gymnasiet og det gjorde hun. Hun nåede sit mål. 14 år efter sin diagnose. Hun blev hos os lidt længere endnu, men valgte at tage herfra på en måde, der skånede os børn. Jeg er overbevist om, at hun gjorde det med vilje. Min mor døde i juli 2010. Jeg var på ferie i England og min søster passede hus for en veninde, så ingen af os børn var hjemme. Hun havde kæmpet utrolig længe og nu havde hun fred.

Jeg savner stadig min mor utrolig meget, men i stedet for at være ked af det, så vil jeg hellere huske på, hvor meget hun kæmpede for os og hvor meget hun holdt af os. Det var udelukkende på grund af hendes jernvilje, at jeg havde en mor i 10 år mere end først antaget. Min mor var sej og badass!

FE6E651A81A8339A0BBA85DE46D9C973