cand.ling.merc eller folkeskolelærer

Nogle vil måske mene, at man som 30-årig med én uddannelse allerede burde vide hvad man vil når man bliver “stor”, men I beg to differ! Jeg har nemlig stadig ikke helt styr på det der uddannelseshalløj og fast arbejde.

Hvis man læste mit forrige indlæg, så ved I allerede, at jeg har faktisk har en uddannelse. Sådan en akademisk én af slagsen. And I love it! Men jeg kan ikke bruge den til en dyt. Eller jo, det kan jeg jo godt. Jeg glemmer jo ikke bare lige alt det jeg har lært i mine seks år på universitetet.

• Jeg ved, hvordan man kommunikere mest hensigtsmæssigt internt i en virksomhed.
• Jeg ved, at darwinistisk litteraturteori med snilde kan bruges til fortolkning af Jane Austens “Pride & Prejudice”.
• Jeg ved, at der er forskel mellem corporate branding og employer branding (selvom mange chefer hårdnakket mener, at corporate branding ER employer branding. (No. It. Is. NOT).
• Jeg ved, at krisekommunikation er noget enhver virksomhed kan og vil få brug for in the days of shitstorms. Og jeg ved hvordan man gør.
• Jeg ved, at jeg har specialiseret mig i employer branding fordi medarbejderne er grundstenene i enhver virksomhed. Derfor er medarbejderfastholdelse og medarbejdertiltrækning så vigtig for der findes ingen ambassadører, der er bedre end tilfredse medarbejdere.
• Jeg ved, at jeg tog et helt fag kun om Oliver Twist på min BA og jeg er ikke sikker på, jeg kan huske hvorfor. Men det er nu en god historie.

Jeg er sikker på, at alt det jeg har lært, er noget jeg tager med mig overalt. Selvom jeg ikke får lov til at arbejde inden for mit felt lige nu. Hvad gør jeg så? Jeg skal være lærer. Jeg skal undervise i engelsk, dansk og kristendomskundskab/religion. Hvorfor? Fordi jeg er træt af at få at vide, at jeg er én ud af 400 ansøgere og desværre blev det ikke mig, der fik jobbet i denne omgang, men held og lykke i fremtiden. Det har jeg fået at vide alt for mange gange og jeg gider ikke høre på det mere. Jeg vil SÅ gerne arbejde inden for mit felt, men for søtan hvor er det svært at komme igennem nåleøjet og jeg er ikke sikker på, jeg vil mere.

Jeg er god til at undervise og jeg nyder det faktisk. Dét havde jeg ikke troet da jeg startede som vikar i en 8. klasse. Smidt midt ud på det dybeste, bundløse hav og jeg havde ingen idé om hvordan jeg skulle komme ind på land igen. Men ind til land kom jeg og senere viste det sig, at den bedsteste 7. klasse overbeviste mig om, at jeg skulle være lærer.