Jeg er mere end almindelig træt i dag. Jeg tror, jeg er træt helt ned i min storetå. Det gode er, at jeg kun har undervisning i dag til kl. 12. Det, der er endnu bedre er, at det er studietid, hvor vi skal arbejde på en fremlæggelse til næste uge og vi har stort set allerede lavet det. WIN!
Grunden til min træthed er – foruden – undervisning i går og konstant tandpine (don’t ask) er, at min kæreste synes han skulle drømme meget livligt i nat. Som i at kaste sig rundt og sukke hele tiden. Seriøst. Man har ikke lov til at sukke når man sover! Det er forbeholdt dem man holder vågen. Altså.
Foto: Billedbladet
Jeg skal bestemt nok overkomme min træthed for i aften skal jeg i ODEON og se Rufus Giffords foredrag. Den mand er for sej og heldigvis for ham er han allerede lykkeligt gift for ellers havde min kæreste skarp konkurrence. Hans awesomeness bliver kun bedre af, at han har offentliggjort, at han stiller op til næste præsidentvalg i USA. Og så han har en flot hund. Det er svært at hamle op med 😀
I dag er dagen, hvor jeg skal sidde i en bil med to madammer hele vejen til Horsens. Og jeg glæder mig.
Vi skal nemlig høre Bruce. Springsteen that is. Det er min 4. Bruce Springsteen koncert og den 2. i år. Selvom det er under en måned siden jeg sidst så Bossen live, så glæder jeg mig mindst lige så meget som sidst.
Når man nu skal køre i bil hele vejen til Horsens, så er man nødt til at have nogle remedier klar og man skal virkelig kende sine medpassagerer. Jeg er heldig på den front da den ene er min søster og den anden er min søsters bedste veninde. Vi kalder os de russiske madammer (sjov historie omhandlende ikke-smilende damer på pasfotos) og vi hygger os når vi er afsted.
Når det så er sagt, så er jeg godt klar over hvad, der skal til for at holde madammerne glade. Pepsi Max. Så enkelt er det. Min søster lever af Pepsi Max og vil man bede hende om en tjeneste, så er det bedst at give hende et glas Pepsi Max først. Drop Coca-Cola og almindelig Pepsi, for hun kan smage forskel og vil se ondt på dig resten af dit liv.
Derfor har jeg indkøbt Pepsi Max, Bugles, Salte Fisk og Kattepoter til køreturen – så er der ro på bagsædet! Jeg er allerede blevet beordret til at finde et sted, hvor en burger kan indtages på vejen derop, så det er også indlagt i planen.
… at fryse. Jeg har tæppe på året rundt. Selv om sommeren.
… når folk bruger apostrof i genitiv. Det hedder Camillas og ikke Camilla’s. Lad nu bare være. Medmindre ordet ender på et z,s eller x, så lad være med at med apostrof. Please.
… ignorante folk, der nægter at godtage argumenter. Her kommer Donald Trump lige ind på 1. pladsen.
… de der smarte typer, der kører alt for stærkt for at nå hurtigere hen til lyskrydset, men som man alligevel vinker til når de er nødt til at stoppe for rødt. Karma.
… folk, der ikke blinker når de skifter vejbane. Jeg kan jo ikke læse tanker.
… myrer. Min terrase er i øjeblikket invaderet.
… regntøj, der ikke holder tæt. Missing the point here.
Som I måske kan huske, så hader jeg at date (læs om det her). Det betyder dog ikke, at jeg ikke har været afsted på et par stykker.
Før jeg tabte min tro på den eneste ene og evig kærlighed, så var jeg faktisk på date med folk af det modsatte køn. En af dem var med M (det er sgu synd for ham, hvis det kommer tilbage for at hjemsøge ham, så vi kalder ham for M).
M og jeg havde skrevet sammen inde på dating.dk og på en eller anden måde havde jeg fået inviteret mig selv på kaffe. Det var i hvert fald hvad han bildte sig selv ind. Han spurgte om jeg var te- eller kaffedrikker og jeg svarer kaffe (altid!) og hans svar var: “Inviterede du lige dig selv på kaffe der?” (allerede der burde jeg have luftet lunten!), men jeg faldt i og svarede, at det gjorde jeg vist (selvom jeg altså bare svarede på spørgsmålet!).
Nå men, vi aftalte at mødes nede i Odense by, hvor vi begge boede og jeg havde en fornemmelse af, at det var noget mærkeligt noget. Jeg brugte tricket med at ringe til en af mine bedste veninder og sludre med hende indtil M dukkede op. Han dukker op – 5 min. for sent (men det er da lige meget når man står og venter nervøst) og han har en brun læderjakke (det var midt om sommeren), jeans og converse på. Jeg havde det varmt, men han må da have været lige ved at koge over!
Vi blev enige om at tage på Cucko’s Nest som jeg aldrig havde været på (jeg har det med caféer som jeg har det med sokker – der er mange af dem og jeg ved aldrig hvad jeg er i humør til) og det var akavet fra starten. Vi havde simpelthen ikke noget at snakke om! Det endte med at blive en ensvejssamtale nærmest, hvor jeg stillede spørgsmål og han svarede: Hvor kommer du fra? Hvad med dine forældre? Dine søskende? Din uddannelse? Okay, så du tjener mange penge? Fedt for dig. (Hold nu op et pralehoved!). Det var så helt ubeskriveligt kedeligt og han tænkte garanteret, at det var min skyld (han virkede som typen).
Okay. Så en meget lang time senere bryder vi op (jeg har en vigtig eksamensopgave jeg skal skrive jo – NOT!) og vi står ude foran Cucko’s Nest og er akavede. Jeg vil bare væk derfra hurtigst muligt og jeg tænker, at han vil det samme. Så siger han de magiske ord: “Vi kan jo bare lige skrives ved inde på det der dating…” og jeg siger med det samme: “JA!” velvidende, at det aldrig kommer til at ske. Vi giver hinanden et halvhjertet knus og skynder os i hver sin retning.
I det her tilfælde vidste vi begge to godt, at det var alt andet end en succes og ingen af os har skrevet til den anden. Jeg har set ham rundt omkring i Odense, men det er også det. Så er det jeg tænker – havde det været så slemt at sige direkte til ham, at det var sgu en nitte og vi kommer nok ikke til at ses igen. Nej, det tror jeg ikke. Sådan havde man da været på samme side med det samme i stedet for at skulle afkode en eller anden kryptisk afvisning.
Er vi ikke bedre tjent med at sige tingene lige ud? Skylder man ikke hinanden at være ærlige og sige: “Ved du hvad – det skal ikke være os to, men jeg håber det bedste for dig”?Så bliver datingvarden sgu også et nemmere sted at leve i 😛
I dag er det onsdag og indlægget her burde hedde noget med Vægttabsonsdag, men sandheden er, at jeg i øjeblikket ligger på mit dødsleje med den ondeste forkølelse i mands minde og det sidste jeg tænker på lige nu er min vægt.
That’s right!
Jeg æder chokolade og drikker te med sukker som gik verden under i morgen. Og ved I hvad? Det er okay. Det kræver al min energi bare at pudse min næse hele tiden og jeg gider ikke slå mig selv oven i hovedet med en chokoladeplade, når jeg kan spise den i stedet.
Der findes en universel regel, der ugyldiggør alle de sunde og kloge regler, tips og tricks:
Hvis du er syg så skal der Netflix, chokolade, chips, te med sukker, vingummier og is til
citat: Camilla K.
– sådan er det bare og når du har energi igen, så tag løbeskoene på og løb en tur, men lad være med at bruge energi på hvad du burde gøre mens du er syg og bare slap af 🙂
Det gør jeg virkelig. Jeg synes det er så kunstigt sat op og det er lige som at være til samtale på et job, man nogle gange virkelig ikke vil have.
Jeg synes også man kan blive fanget i at ville imponere personen man er med, og så siger man en masse ting, der bare ikke passer. F.eks. da jeg erklærede mig enig med en fyr i, at duetten mellem Tina Dickow og Medina, da var noget af det fedeste i verden. Det synes jeg altså ikke i virkeligheden – de er gode, men jeg kan godt finde noget, der er sejere og lyder bedre. Eller da jeg sagde til en fyr, at jeg synes hans tegninger var flotte – det var de ikke. Hvorfor siger man sådan nogle ting, når man ikke mener dem? Er det ikke bedre at tie helt stille så? Jeg ved det faktisk ikke.
Jeg kan godt blive forblændet af opmærksomheden og så er det, man gør dumme ting. Som f.eks at sige man gode kan lide Medina, når man faktisk mere er til Bruce Springsteen. Eller når man siger til en fyr, at man da sagtens kan forstå han lige har brugt 2.000 kr. på et par sko og man tænker indeni, at de penge dækker hele ens madbudget (og mere til). Ah! Hvorfor gør man det?! Det er irriterende! Er det fordi man gerne vil være interessant? Det er i hvert fald på de forkerte præmisser man starter ud og så går det alligevel helt ad H til. Ens bullshit-radar burde blink helt vildt og bade rummet i neonlys. Er det virkelig så svært at finde en fyr man tør være ærlig over for. Når han siger “Synes du ikke bare Medina er for sej?” så skal man turde svare “Nej, det er ikke lige min stil. Jeg er mere til Bruce Springsteen.” Sådan. Bum. Så let kan det gøres.
Jeg lever stadig i fantasien om, at jeg finder den fyr, hvor jeg åbenlyst tør erklære min kærlighed til Bossen og hvor jeg tør sige, at det knasme er alt for mange penge for et par sko, der ikke engang er særlig pæne. Det er min drøm!
Jeg fik en tanke om, at jeg da skulle have en dating.dk-profil og her 23 minutter efter jeg oprettede den har jeg et par kommentarer:
Hvis du har et skæg, så styr det! Det er mest lækkert 😉
Vi kan se dit billede er et selfie, så det hjælper ikke, at du stirrer ud i horisonten. Kig ind i kameraet!
Det er altså et no-go, hvis din t-shirt er strammere og mere nedringet end noget jeg nogensinde kunne finde på at tage på – jeg har endda bryster, der kan vises frem!
I get it! Du dyrker karate, fitness, boksning, løb og spinning i din fritid, men du kan også godt lide at se film på sofaen… efter du har været nede at træne!
Du vil gerne have en kæreste, der ser naturlig ud, men gør noget ud af sig selv. En, der har ben i næsen, men ikke mere end dig. En, der ved hvad hun vil, men også lader dig bestemme. En, der træner, men ikke overtræner. En, der spiser sundt, men ikke for sundt. En, der kan lide at diskutere, men ikke alt for meget.
Arhmen altså! Mit online dating-liv bliver vist meget kort 😛
Nu er det sket igen! Jeg mener – helt ærligt. Jeg havde ellers lovet mig selv, at nu var det nok. Men søndag eftermiddag gik det galt. Jeg kom til at bestille 3 nye bøger fra Waterstone’s. Jeg ved det. Jeg burde ikke have gjort det, men jeg kunne bare ikke lade være 😀
Jeg har formået at opbygge en pæn bogsamling herovre og min lille bogreol er hurtig blevet fyldt op. Favoritten so far må nok være The Girl on the Train af Paula Hawkins, men The Bones of You af Debbie Howell er lige bag efter.
Waterstone’s må være min favoributik herovre i det her UK her. Arhmen, det er da en skønherlig butik, der har et kæmpe udvalg af bøger og jeg skal virkelig tale alvorligt med mig selv for ikke at komme ud med 7 nye bøger hver gang jeg går derind.
Denne gange glæder jeg mig til at læse The Taking af Kimberly Derting, The Gates of Evangeline af Hester Young og My Life Next Door af Huntley Fitzpatrick. *pigefnis*
Det her er et meget farligt indlæg for alle, der kender mig ved, at jeg elsker film. De fleste synes faktisk, at det er træls at se film med mig fordi jeg har set de fleste og kan huske dem alle. Jeg giver dem ret i, at det er irriterende, at jeg kan huske alle film jeg har set. Og jeg har set mange. Som i rigtig mange. Som i rigtig, rigtig mange. Når jeg er på ferie hos min moster gennemgår hun lige tv-oversigten for film med mig for at evt. finde en, jeg endnu ikke har set. Det sker ikke så tit, men så kan jeg da give mine anbefalinger videre 🙂
Men nu er det, jeg bevæger mig ud på farlig grund, for hvilke film er mine favoritter? Her forbeholder jeg mig retten til at betegne film-serier som én film, ellers bliver det en meget lang liste.
Sådan ser min top 5 ud – vi starter nedefra:
#5 The Holdiday:
Denne film er skyld i, at jeg hvert år ønsker mig en cottage på landet i England. Det er endnu ikke gået i opfyldelse, men jeg venter troligt. Selvom jeg absolut ikke er fan af Jude Law, så er han super lækker og nuttet i denne film og jeg elsker Kate Winslet. Jeg elsker altid Kate Winslet.
#4 Ringenes Herre-trilogien:
De er nogle virkelig flotte film og historien er gribende hele vejen igennem. Næsten. Fordi Frodo driver mig til vanvid. Han er simpelthen så irriterende, at jeg altid har en masse, der skal ordnes når det er hans tid på skærmen. Han er grunden til filmenes placering. Men jeg eeeeeeeeelsker Gimli og Legolas! Og Gandalf. Og Aragorn. Og Merry og Pippin.
#3 Transformers (men ikke #3 og slet ikke den med Mark Wahlberg):
Jeg er vild med Optimus Prime. Det er så nemt som det. Og Bumblebee er herlig, fantastisk, sød, rar og alt det man ikke forventer en bil skal være. Jeg synes historien hænger godt sammen i de to første film og specialeffekterne er jeg en sucker for. Fantastiske film.
#2 Harry Potter-filmene:
De er skidegode. Så er det sagt. Undtagen film 3 (Fangen fra Azkaban) – det er simpelthen den mørkeste film jeg længe har set (helt bogstavligt) og Remus Lupus’ forvandling til varulv er virkelig dårlig lavet. Hvilket egentlig også gælder 1’eren, hvor Harry spiller Quidditch og det ser ud som om han ikke har nogle knogler i kroppen. Men udover det er det geniale film (og endnu bedre bøger!)
Og… Tra daaaaaaaaah! Vinderen er:
#1 Forældrefælden:
Jep, det er den med Lindsey Lohan og jeg er klar over den er gammel og hun var sød og nuttet dengang. Men nøøøøøøøj, hvor jeg elskede den film da jeg var mindre og nu minder den mig bare om happy times og er en af de få film jeg kan se igen og igen. Og igen. Og så lige en gang til.
Der var selvfølgelig ikke plads til alle mine favoritfilm. Her er et par stykker, der ikke kom med på listen, men som er mægtig gode:
Pretty Woman (den er jo nærmest selvskrevet), Hairspray, Mary Poppins, Halløj i Klostret, Hobitten, Tilbage til Fremtiden (men ikke del III), Avengers (absolut ikke den nyeste!), Narnia-filmene (jeg er fan af Aslan!), Star Wars (men ikke de nyeste, der skal forestille at være de første – næh nej!), Iron Man (men ikke #3 – han kan virkelig ikke lige pludselig have en nedsmeltning in the middle of nowhere og en overflod af følelser – han er Iron Man!) og Thor.
Jeg tror jeg er nødt til at gå ind og ligge i fosterstilling mens jeg prøver at dæmpe min dårlige samvittighed over de film, jeg har glemt! Gisp!
Velkommen til min ydmyge blog og til mit første indlæg! Yay til det lige der!
Denne blog kommer til at være min ventil for min verden. Det er en verden, der er lidt skør til tider, lidt sort, lidt farverig, lidt trist, lidt glad, men mest af alt – meget ærlig. Ærlighed er den bedste politik – (ej, det lyder bare meget bedre på engelsk!).
Nu tænker du sikkert: “Hvem er hun og hvorfor tror hun at hun har noget at sige?” og til det kan jeg sige, at mit navn er Camilla. Lige pt er jeg 27 år ung og arbejdssøgende (det lyder meget bedre end arbejdsløs, ikke sandt?). Jeg blev uddannet cand.ling.merc. i sommeren 2014, men alle de fantastiske job hænger ikke lige på træerne. Derudover er jeg en hammergod lillesøster (hvis jeg skal sige det selv – og det skal jeg jo), en god veninde (det siger jeg også selv, men det synes mine veninder heldigvis også), farverig, humoristisk og ret sarkastisk.
Men det er bare i overfladen – jeg har haft to depressioner, alt for meget sygdom inde på livet og mistet mit fundament. Men jeg er ved at finde det igen og vejen dertil er spændende, uhyggelig, snoet, ligefrem, op ad bakken og i hvert fald ned ad bakke. Men jeg giver ikke op.
Jeg håber I vil følge min jagt på meningen i livet – jeg skal nok råbe ekstra højt, hvis jeg en dag falder over den. Indtil da er det turen, der tæller.
