Mit navn er Camilla K.. Jeg er 28 år ung og uddannet inden for kommunikation og engelsk. Jep – jeg er en af “de akademikere”.

Det er svært at kategorisere hvad denne blog i virkeligheden er. For det er nok i virkeligheden en meningsblog. Eller måske mere en tankeblog. Det tror jeg er mere rammende.

Jeg er en kvinde med mange meninger, men det har ikke altid været sådan. Jeg kan faktisk pinpointe det tidspunkt, hvor jeg begyndte at ytre mine meninger. Det har været en kamp at nå hertil for livet som genert er ikke nemt.

Jeg er en drømmer samtidig med, at jeg er realist. Jeg elsker stilhed, farver, bøger, at cykle, træne.  Jeg er robust og selvsikker, men jeg er også særlig sensitiv og skrøbelig. Det er en hårfin balancegang mellem de to sider. Jeg har haft sygdom tæt inde på livet fra jeg var 8 år og indtil jeg var 23 år. Det er længe og det resulterede også i to depressioner som jeg vandt over på mine egne præmisser.

Jeg har masser af historier at fortælle, tanker at dele, forundringer at falde over, meninger at lufte og grin, der skal grines.

Velkommen til!

– Camilla K.