Mental Topform?

Ja, hvad er mental topform egentlig? Mange vil måske tro, at det betyder, at man er konstant glad, lykkelig og positivt, men det er knageme de færreste, der kan holde det ud i længden. Næ nej, det er såmænd “bare”, at man er bedre i stand til at håndtere de kriser som livet kaster mod en – for livet er fuld af kriser og sådan er det bare. I mange, mange år (nok egentlig mere hele mit liv) har jeg syntes, at verden var ret uretfærdig. Hvorfor var det lige, at jeg skulle få en syg mor og en syg far? Der var absolut ingen i mit liv, der opfordrede mig til at tænke positivt. Tværtimod, så synes alle, at det var mægtig synd for mig og det var det da også, men det værste er jo, at jeg troede på det. Ikke i den forstand, at det ikke har været hårdt og faktisk stadig er det, men mere, at jeg kom ind i offerrollen og der var rart at være. Der behøver man ikke tage stilling til så meget for verden og livet er uretfærdigt og sådan var det bare. Jeg kan godt afsløre allerede nu, at den indstilling ikke har bragt mange sjove stunder med sig, og det var først da jeg begyndte at tænke, at jeg måske ikke var den person i verden, der havde det allermest hårdt, at jeg kunne se ud over min egen næsetip.

Det er en træningssag at være mere positiv og det er sørme ikke noget man bliver natten over. Tro mig! Men vi har en uhyggelig tendens til at fokusere på det negative fordi vi gerne vil kunne forudsige farer, så de ikke får ram på os. Men det er der bare ikke særlig meget sjov ved. Vi tager ikke skade af at udfordre os selv lidt en gang imellem og fx gå alene i biografen eller måske bare sige til os selv, at vi er seje.

Jeg deltager lige nu i et Mental Topform-forløb med med Louise Luxhøi og 5 umådeligt seje damer, hvor vi arbejder med Louises bog Mental Topform. Louise har forsket og forsket i hvordan hjernen fungerer med positiv psykologi og er kommet frem til en række strategier for at opnå mere robusthed og overskud. Og ved I hvad? Det virker! Gamle, sure, gnavne mig (okay – jeg ved godt jeg måske ikke er så gammel, men jeg kan knageme være gnaven) er ved at forvandle sig fra en pessimist til en optimist. Nu siger jeg er ved fordi der er lidt vej endnu – jeg kan jo ikke bare skippe mine pessimistiske vaner for de har været mine tro følgesvende i mere end 20 år. Det kræver lidt tilvænning, og ifølge Louise er helt muligt – det kræver bare at vi har en fleksibel hjerne. Og en fleksibel hjerne kræver træning, men det er det værd for det er meget sjovere at være optimistisk end det er at være pessimistisk.