Tillid, din hårde banan!

Det er awesome at være særlig sensitiv!

Jeg har ikke altid vidst, at jeg er særlig sensitiv. Jeg har dog altid vidst, at jeg er genert. Eller det troede jeg, at jeg var. Det har jeg også været, men det er simpelthen fordi jeg skulle nå at tænke ca. 137 tanker i de få sekunder det tager at hilse på et andet menneske. Det er ekstremt drænende og derfor holdt jeg mig tit for mig selv. Ikke på den dårlige måde. Jeg observerede. Det er det jeg gør og jeg er skidegod til det. Det vil jeg ikke engang lægge skjul på, for det er en af mine styrker og en af fordelene ved at være særlig sensitiv. Jeg er god til at aflæse andre mennesker og jeg reagerer fuldstændig på andre menneskers sindsstemning. Jeg kan leve mig uhyggeligt meget ind i folks følelser – og det er jo både godt og skidt. Godt fordi jeg kan sætte mig selv i deres sted, men skidt fordi jeg så føler noget, jeg ikke behøver at gennemgå.

Jeg ved nu, at jeg er særlig sensitiv og da jeg nævnte det for min veninde, Maria, udbrød hun bare: “Det tænkte jeg nok!”. Jamen godt så. Mine veninder accepterer mig for den jeg er og jeg elsker dem for det. De har oplevet mig være den tilbagetrukne, observerende Camilla, der åbner sig op når kysten er klar og den farverige, sprudlende og humoristiske Camilla, der føler sig godt tilpas i deres selskab. Det er altid en god indikator, at jeg føler mig godt tilpas hvis jeg laver masser af jokes – også dårlige jokes 🙂

c0931d21f4af7ac1e093b2dfd9797e95Siden jeg fandt ud af, at jeg var særlig sensitiv er der så meget der er gået op for mig. Jeg kan godt være fuldstændig drænet efter en social dag/aften og have brug for at lade op i ro. Nogle gange har jeg ikke lyst til at være sammen med folk fordi mange mennesker samlet ét sted kan suge energien ud af mig. Jeg er et vanemenneske big time og jeg får koldsved ved tanken om at bryde en vane. Derfor øver jeg mig lige i øjeblikket på at gøre ting, jeg aldrig ville have gjort ellers. Jeg er ekstrem lydfølsom – ikke som sådan over for høj musik, men overfor lyde jeg ikke kan kontrollere. Naboer, der taler højt/larmer, folk, der tygger med munden åben, folk, der snorker(!!!!!) – så jeg sover altid med ørepropper, folk, der sukker utrolig meget (listen er laaaaaang!). Jeg tudbrøler hver eneste jeg ser andre græde – om det er på film eller in real life er lige meget, jeg græder snot alligevel. Og jeg bliver let forskrækket! Nu ved jeg hvorfor! Det er ikke bare fordi jeg er en piveskid 😉

2013-1Jeg synes egentlig ret godt om min særlige sensitivitet fordi den er med til at gøre mig til den jeg er. Jeg er en god veninde fordi jeg kan aflæse mine veninder. Jeg ved hvornår de pynter på tingene og jeg ved hvornår de har brug for den alvorlige Camilla og den humoristiske Camilla. Jeg er ekstra følsom, men jeg ser det ikke som en svaghed, men en styrke. Det er helt utroligt drænende, men jeg ville ikke være foruden det. Det er hvad, der gør mig til mig. Det og så mine dårlige jokes og farverige påklædning!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Tillid, din hårde banan!