Åh gud! Der er knageme gået alt for lang tid siden sidst! Jeg har efterhånden boet i Kingston i 3 måneder og det er en rutsjebane uden lige. En ting jeg lærte ret hurtigt er, at vi egentlig har det utrolig godt i Danmark. Og hvor tager vi det for givet. Vi betaler skat, ja. Den er lidt høj, ja. Men vi kan blive syge uden at tænke over om vi har råd til at gå til lægen eller skadestuen. I Odense betalte jeg 4675 kr. for en 2-værelses lejlighed smæk imellem uni og byen. I London betaler jeg 650 pund (6500 kr) for et værelse i Kingston Upon Thames, der ligger i zone 6 af London. Det er en forskel,d er kan mærkes. Plus, standarden er ikke den samme. Fugt i væggene og gulvtæpper over det hele er normalt herovre. Det skal man lige vænne sig til, men det kommer jeg nok ikke helt til.

Nå, men sidst I hørte fra mig, flyttede jeg ind på et værelse hos 2 andre piger, der arbejdede det sammen sted som mig. Jeg sov der dog kun en nat for der var fugt i væggen og sarte mig sov slet ikke, så måtte flytte tilbage til hotellet igen. Så gik den vilde skattejagt igen. Nøj, hvor var jeg ude at se på mange værelser! Jeg endte med at vælge et hos en gut, der hedder Sam. Det var ikke det super perfekte sted, men jeg tænkte, jeg godt kunne få det til at virke.

Jeg flytter så ind en mandag aften og straks går Sam igang med at fortælle mig OG vise mig hvordan man lukke ovnen og mikroen lydløst. Derudover så bliver han irriteret af lyden af hoveddøren, så den skal jeg også bruge med mindst muligt lyd. Som prikken over i’et, så siger han til mig, at jeg skal bruge ét par sko ude i køkkenet, ét par på gulvtæppet og ét par på badeværelse, for bakterier er jo over det hele. Han tilbød at dele siden klipklapper med mig. Jeg tænkte “Fuck, hvad sker der for ham?!” og jeg nægtede pure at skifte sko hele tiden, så den “regel” sprang jeg let og elegant hen over.

For at det ikke skal være løgn, så blev han ved og ved med at rette på mig. Så lukkede jeg dørene for højt, så gjorde jeg rent forkert, så strammede jeg tappen på vandhanen for hårdt. Arhmen der var ikke det jeg ikke gjorde forkert. Han sagde dog aldrig dette direkte til mig – næh nej, han skrev det over WhatsApp!! Seriøst?!

Det resulterede så i, at jeg helst ikke ville glo på ham og han skyndte sig også at lukke sin dør når jeg kom hjem. Jeg besluttede mig for at finde et andet værelse for jeg kunne simpelthen ikke holde ham ud. Jeg fandt et og da min kusine var på besøg i oktober flyttede vi alle mine ting. Jeg fortalte Sam, at jeg tog hjem til DK for jobbet var ikke mig, men i virkeligheden var han en kæmpe psykopat, der gjorde det hele uudholdeligt. Jeg bor nu hos en rigtig sød dame, der hedder Seneca, og hun har en kat, der har det mest gennemtrængende miav i hele verden, men det er okay, for hun er mægtig sød. Både hende og Seneca.