Overvejelser på jobfronten

Think-Outside-the-Box

Ja, overskriften siger det hele. Jeg gør mig store overvejelser på jobfronten i øjeblikket. Jeg er uddannet cand.ling.merc., men det er resten af Danmark sgu også næsten.

Der er simpelthen en overflod af akademikere og vi vil alle sammen gerne have de samme jobs. Nogle er så heldige at slippe igennem nåleøjet frisk fra universitetet, mens de fleste bliver mødt med beskeden om, at vi gerne skal have lidt mere erfaring.

Mit problem er bare: Hvem skal give mig den erfaring, hvis du ikke gør det? Alle efterspørger mere erfaring, men ikke mange vil give den fra sig. Problem!

Nå, men jeg synes faktisk ikke livet på dagpenge er særlig spændende, så jeg prøver at tænke i lidt andre baner. Jeg har allerede været inde over muligheden for at blive selvstændig, men det er jo ikke bare noget, der lige sker hen over et par dage. Det er nok noget jeg har mere gåpåmod til når jeg rent faktisk har en stabil indkomst i forvejen.

Derfor har jeg tænkt lidt over mine interesserer og om det kunne bruges til noget. Udover sociale medier, kommunikation og især employer branding, er jeg ret glad for at læse (det er mest engelske bøger jeg læser – fantasy, thillere og chick-lit), så jeg har faktisk tænkt mig at søge elevplads som boghandler. Det har ikke særlig meget at gøre med min uddannelse, men hey – hele DK er sgu også næsten uddannet i det samme som mig, så man må være lidt kreativ. Derudover ser jeg det kun som et plus, at jeg ved en masse om kommunikation, marketing, branding, sociale medier og tekstforfatning – det kan være muligheder byder sig, og så kan jeg springe til. Man skal aldrig sige aldrig (bare spørg Justin Bieber 😉 )

Jeg håber, det bringer noget med sig 😀

FE6E651A81A8339A0BBA85DE46D9C973

“Vi kan jo bare lige skrives ved…”

Som I måske kan huske, så hader jeg at date (læs om det her). Det betyder dog ikke, at jeg ikke har været afsted på et par stykker.

 

Før jeg tabte min tro på den eneste ene og evig kærlighed, så var jeg faktisk på date med folk af det modsatte køn. En af dem var med M (det er sgu synd for ham, hvis det kommer tilbage for at hjemsøge ham, så vi kalder ham for M).

6-2

M og jeg havde skrevet sammen inde på dating.dk og på en eller anden måde havde jeg fået inviteret mig selv på kaffe. Det var i hvert fald hvad han bildte sig selv ind. Han spurgte om jeg var te- eller kaffedrikker og jeg svarer kaffe (altid!) og hans svar var: “Inviterede du lige dig selv på kaffe der?” (allerede der burde jeg have luftet lunten!), men jeg faldt i og svarede, at det gjorde jeg vist (selvom jeg altså bare svarede på spørgsmålet!).

 

Nå men, vi aftalte at mødes nede i Odense by, hvor vi begge boede og jeg havde en fornemmelse af, at det var noget mærkeligt noget. Jeg brugte tricket med at ringe til en af mine bedste veninder og sludre med hende indtil M dukkede op. Han dukker op – 5 min. for sent (men det er da lige meget når man står og venter nervøst) og han har en brun læderjakke (det var midt om sommeren), jeans og converse på. Jeg havde det varmt, men han må da have været lige ved at koge over!

 

Vi blev enige om at tage på Cucko’s Nest som jeg aldrig havde været på (jeg har det med caféer som jeg har det med sokker – der er mange af dem og jeg ved aldrig hvad jeg er i humør til) og det var akavet fra starten. Vi havde simpelthen ikke noget at snakke om! Det endte med at blive en ensvejssamtale nærmest, hvor jeg stillede spørgsmål og han svarede: Hvor kommer du fra? Hvad med dine forældre? Dine søskende? Din uddannelse? Okay, så du tjener mange penge? Fedt for dig. (Hold nu op et pralehoved!). Det var så helt ubeskriveligt kedeligt og han tænkte garanteret, at det var min skyld (han virkede som typen).

 

Okay. Så en meget lang time senere bryder vi op (jeg har en vigtig eksamensopgave jeg skal skrive jo – NOT!) og vi står ude foran Cucko’s Nest og er akavede. Jeg vil bare væk derfra hurtigst muligt og jeg tænker, at han vil det samme. Så siger han de magiske ord: “Vi kan jo bare lige skrives ved inde på det der dating…” og jeg siger med det samme: “JA!” velvidende, at det aldrig kommer til at ske. Vi giver hinanden et halvhjertet knus og skynder os i hver sin retning.

 

I det her tilfælde vidste vi begge to godt, at det var alt andet end en succes og ingen af os har skrevet til den anden. Jeg har set ham rundt omkring i Odense, men det er også det. Så er det jeg tænker – havde det været så slemt at sige direkte til ham, at det var sgu en nitte og vi kommer nok ikke til at ses igen. Nej, det tror jeg ikke. Sådan havde man da været på samme side med det samme i stedet for at skulle afkode en eller anden kryptisk afvisning.

 

Er vi ikke bedre tjent med at sige tingene lige ud? Skylder man ikke hinanden at være ærlige og sige: “Ved du hvad – det skal ikke være os to, men jeg håber det bedste for dig”?Så bliver datingvarden sgu også et nemmere sted at leve i 😛

FE6E651A81A8339A0BBA85DE46D9C973

Sund frokost – 27.05.2016

Jeg er stadig ramt af en ond forkølelse, der bare ikke vil gå vækhvor jeg slet ikke har haft energi til at tænke sundt (og det er okay!), men nu gider jeg altså ikke mere, så nu tager jeg mig sammen. Igen.

 

Efter en uge med alt hvad jeg havde lyst til (hvorfor havde jeg kun lyst til chokolade?!), så er jeg noget så oppustet og føler mig faktisk ret så usund. Det er en følelse af at være ligeglad med sig selv og det gider jeg ikke mere. Så i dag gjorde jeg mig umage og det er faktisk gået okay 😀

 

Til morgenmad fik jeg en uinspirerende skål havregryn med sukker og mælk og her kan man måske tænke, at det ikke er det sundeste morgenmad i verden. Jeg er heller ikke ude på at være den sundeste person i verden – mere glad, optimistisk og mæt. Den skål havregryn holdt mig mæt helt indtil kl. 14.30, hvor jeg kom i tanke om, at frokost nok var en god idé.

 

Til frokost fik jeg så en mægtig farverig salat og en wannabe-omelet. Det smagte rent ud sagt pisse godt. Masser af grøntsager og protein til at holde mig mæt 😀

IMG_2962

Jeg rev lidt kyllingepålæg i stykker og puttede sammen med æggene. Som I kan se, skal jeg arbejde lidt på mine omelet-evner, men det smagte skisme godt 😀 

 

Jeg er ikke typen, der følger svære opskrifter eller er flere timer om at forberede et måltid. Når jeg er sulten så er jeg sulten nu og så skal der helst være mad inden for kort tid. Det, der tog længst tid at lave på denne tallerken var æggene og det var vist bare et par minutter 😉 

 

High five!

FE6E651A81A8339A0BBA85DE46D9C973

 

*Aaaaatjuuuv!*

I dag er det onsdag og indlægget her burde hedde noget med Vægttabsonsdag, men sandheden er, at jeg i øjeblikket ligger på mit dødsleje med den ondeste forkølelse i mands minde og det sidste jeg tænker på lige nu er min vægt. 

 

That’s right! 

 

Jeg æder chokolade og drikker te med sukker som gik verden under i morgen. Og ved I hvad? Det er okay. Det kræver al min energi bare at pudse min næse hele tiden og jeg gider ikke slå mig selv oven i hovedet med en chokoladeplade, når jeg kan spise den i stedet. 

 

tea-460_1008444c

Der findes en universel regel, der ugyldiggør alle de sunde og kloge regler, tips og tricks: 

Hvis du er syg så skal der Netflix, chokolade, chips, te med sukker, vingummier og is til

citat: Camilla K.

– sådan er det bare og når du har energi igen, så tag løbeskoene på og løb en tur, men lad være med at bruge energi på hvad du burde gøre mens du er syg og bare slap af 🙂 

FE6E651A81A8339A0BBA85DE46D9C973

Vægttabsonsdag #1

Som så mange andre, så trænger jeg til at tabe et par kilo eller 15. Nok mere 15, hvis jeg skal være helst ærlig. Og det er jeg.

Billedet er 1 år gammelt, men der er ikke sket meget på formfronten.

Billedet er 1 år gammelt, men der er ikke sket meget på formfronten.

Jeg tror egentlig aldrig jeg har været “normalvægtig” – hvis man lige ser bort fra de tidlige teenageår, hvor jeg bare voksede til højre og venstre. Nej, jeg har aldrig haft en “normal” krop (så kan vi så diskutere hvad normalt er og det er i virkeligheden nok også det forkerte ord i denne sammenhæng – men lige det bedste jeg kan komme på). Jeg har altid haft en stoooooor numse og det er overhovedet ikke den jeg er ked af. Jeg elsker min numse – der er SÅ mange, der træner hele tiden for at få en stor numse og jeg har den fra naturens hånd – what’s nok to like? Jeg nævner i flæng: Stor numse har også en tendens til at give store lår og det er bare ikke så lækkert – det er bedst at kunne se hvor de to adskilles henne. Store lår giver appelsinhud – ja, jeg ved, det er nok vi alle får, men alligevel. Fordi jeg har en stor numse, men også en talje, er jeg pæreformet og det betyder mavefedt. Det er faktisk mit største problem. Mavefedt. Mavefeeeeeeedt. Jeg hader det. Jeg mener ikke, at jeg har en lille topmave (for jeg nævnte jo, at jeg faktisk er velsignet med en talje) – næh nej, det er en full blown delle, der bare er i vejen og gør livet surt for alt det tøj, der ikke går ind i taljen.

Åh. Det minder mig om min største røv-udfordring. I kender godt de der kjoler, der skal sidde løst hele vejen ned fra bryst til røv? Det gør de ikke. Aldrig. Min røv er altid i vejen. Ha! Jeg sværger til kjoler, der går ind i taljen (og jeg mener TALJEN – ikke lige under brysterne. Der sidder min talje altså ikke) for jeg har egentlig en okay talje. Det er mavedellen lige under taljen, der ødelægger hele regnestykket.

Mavedellen, der ødelægger det hele for taljen og numsen!

Mavedellen, der ødelægger det hele for taljen og numsen!

SÅ DERFOR starter jeg nu på en seriøs vægttabsrejse (den er seriøs fordi der rent faktisk er nødt til at ske noget nu – det nytter ikke bare at snakke om det. Walk the talk og alt det der). En af mine bedste veninder skal giftes om 1 år og det er min deadline. Det må gerne ske før, men 1. maj 2017 er absolut sidste deadline. Jeg er allerede begyndt at løbe og har spinnet i lang tid, men nu skal jeg vist til at tage mig sådan rigtigt sammen. Og I er inviteret med. Det bliver med maddagbog og træningsupdates – yay! Billeder en masse 😀

Her får I lige de tørre facts, der er mit starting point:

Vægt: 98,2 kg
Arm: 33 cm
Talje: 90 cm
Navle: 112 cm
Mavedelle: 123 cm
Lår: 76 cm
Bryst: 104 cm

Der skal ske forbedringer over hele linjen og det er det Vægttabsonsdag er til for. Det skal holde mig i ørene og give mig nogle at stå til regning over for. Måske er der endda nogle, der vil med på vognen 🙂

High Five!

FE6E651A81A8339A0BBA85DE46D9C973

Hvad jeg tænker når jeg spinner…

Jeg elsker spinning! Det er hardcore træning, der giver gode resultater og gør mig glad. Meeeeeen når man sidder deroppe på cyklen, så kan man nå at tænke mange tanker.

 

53d538b63d9d5_-_spinning-de

  1. Hold kæft, hvor er jeg træt. Jeg har stadig ondt i røven efter sidste gang!

  2. Apropos røv, så håber jeg satme min røv bliver lækker af det her…

  3. Åh gud, jeg håber ikke min røv ser alt for stor ud for dem, der sidder bagved!

  4. Hun har godt nok en pæn numse. Mon hun laver andet end spinning. Hey, jeg har også de Kari Traa-bukser…

  5. Mon hun ved, at hendes bukser er gennemsigtige? Hvis hun ved det, hvorfor sidder hun så på første række?

  6. Guuuuuuuuud, hvor er det her musik skide irriterende. Det gider jeg altså give den gas til. Det kan jeg gøre på fredag så.

  7. Pyyyyyyyyh! Første pause – så må halvdelen af timen været gået nu… 14 minutter?! Er der kun gået f-ing 14 minutter?!?

  8. Undskyld, sagde han lige, at vi skulle køre tyskerprogrammet? Altså høre tysk musik i hele 50 minutter?! Er det for sent at snige sig stille ud…?

  9. Hende der over følger ikke takten… Er det mig, der ikke følger takten? Hvad sker der? Er det enkelt takt?! Dobbelt takt?! HVAD FANDEN ER TAKTEN?!?

  10. Hun sagde, der var 15 sekunder til pause – jeg har talt til 15! Hvor er pausen?!

  11. Hvad mener han med, at vi skal have den sidste, tunge belastning på? Det troede jeg vi allerede havde gjort!

  12. Okay, okay. Jeg kan sagtens klare det her *skruer belastning på* FOR MEGET! FOR MEGET! Stop! Stop! Stooooooop!

  13. Hvis jeg ser ud som om jeg skal spænde min sko, så kan jeg lige skubbe mine lunger ned på plads igen…

  14. Jeg sveder mere end hende ved siden af. Betyder det så, at jeg er i bedre form eller dårligere form?

  15. Jeg håber VIRKELIG, jeg får en god røv af det her!

  16. Seriøst! Kan du ikke tælle?! 8 sekunder er 8 sekunder og ikke 15!

  17. Ligner jeg en, der er ved at dø? For jeg er ved at dø!!!!

  18. Hallooooooo! Jeg sveder en sø og så siger du til mig, at dem, der vil give den max gas kan hoppe med på timen efter?! Hvad har jeg så lige gjort? Givet den lige-under-max-men-over-middel gas?!?

FE6E651A81A8339A0BBA85DE46D9C973

Løb: Fra knæskadet til 5 km

Jeg har altid kigget på motionsløberne og tænkt, at de er fuldstændig skøre i hovedet. Hvorfor løbe når man kan lade være. Bevares, det er da smart hvis man bliver jagtet af en kæmpe dinosaur, men det er næppe sandsynligt. 

 

Nu er jeg så faldet i fælden – jeg er selv begyndt at løbe. Ikke hurtigt. Nogle vil måske endda mene, at jeg bare går hurtigt, men det er bedst at starte langsomt ud. Jeg prøvede sidste år, men nåede ikke så langt, så nu prøver jeg igen. 

 

13180928_10154133838693787_1353223760_n

 

Jeg bruger app’en Get Running, der fortæller mig hvornår jeg skal gå og hvornår jeg skal løbe. Den siger, den kan få mig til at nå de 5 km på 9 uger – det skal nok blive spændende. App’en fungerer sådan, at en dame fortæller mig hvornår jeg skal starte og hvornår jeg skal stoppe. Det gør hun når der er henholdsvis 30 sek og 10 sek til start og stop. Hun tæller også ned – det kan være lidt irriterende. Især når hun minder dig om, at du kun har løbet de 2 ud af 8 min. Så har man lyst til at slå hende. Bare en lille smule. Træningen er delt ind i uger og hver uge har tre træninger. De fleste uger er alle tre træninger de samme (som fx uge 1 hvor man skiftevis løber 1 min og går 1,5 min), men nogle uger varierer de tre træninger også (som fx uge 5 hvor alle tre træninger er forskellige). 

Jeg brugte også app’en sidste år, hvor jeg også begyndte at løbe indtil en (til) knæskade satte mig ud af spillet. Det er egentlig ikke en knæskade, der kan gøres noget ved, idet jeg er født uden en særlig dyb knæskål på venstre knæ (det har sikkert et super fancy navn på latin, men jeg ikke huske det). Det gør, at venstre knæskal har lidt for let ved at ryge ud og det sker engang i mellem og når det går – ja, så er jeg sendt til tælling og starter forfra hver gang. 

 

Jeg kan også allerede afsløre, at jeg absolut ikke kommer til at løbe 5 km på rekordtid, men jeg vil også hellere kunne løbe 5 km end løbe hurtigt. Søndag var træning 1 og i dag er træning 2.

High Five! 

FE6E651A81A8339A0BBA85DE46D9C973

Mandeønskeliste – det kan man godt, ikk??

Mine veninder og jeg har efterhånden fået en ret god idé om hvad vi godt kunne tænke os kogt sammen i et flot mande-eksemplar. Som vi er blevet ældre har vi indset, at de fleste mænd ikke ligner Ryan Reynolds og listen er blevet lidt kortere. En lille smule.

ryan-reynolds-best-friend-betrayal-gq-october-cover

Først er der de “basale” ønsker/”krav”:

1. Højden: Jeg er 1.78 og jeg har ikke lyst til at være den høje i det forhold. Mindstekravet er “kig mig direkte ind i øjnene”-højde.

2. Skæg: Èt ord: Måms! Hvis du kan gro et pænt skæg, så gør det! Det får dig bare til at ligne en mands mand og mig til at synes, du lige er 477 grader hottere!

3. Hår: Helst ikke længere end mit og jeg får altså også mindreværdkomplekser hvis du går mere op i dit hår end jeg gør i mit eget.

4. Bygning: Det nytter simpelthen bare ikke hvis du ligner en, der knækker midt over hvis du skal bære mere end 10 kg. Hvis du giver mig følelsen af, at jeg bliver passet på, så er der sgu jackpot!

5. Tøj: D.R.O.P. de f-ing hængerøvsbukser! De er ikke pæne på nogen og heller ikke dig! Klæd dig ordentligt og følg disse meget simple regler:

  • Ingen sokker i sandaler
  • Helst ikke nogen sandaler, men det kommer an på skoen
  • Ingen t-shirts nede i bukserne

 

6. Humor: Sort humor, ja tak. Jeg elsker at grine og hvis du tager mine jokes og kører videre på dem, jamen så bliver du ca. 239 grader hottere.

Så kommer vi til tillægsønskerne:

7. Dans: Ja tak. Der er da ikke noget bedre end en mand, der tør té sig på dansegulvet sammen med mig. S CLUB 7-style!

8. Dyr: Det er sgu næsten en deal breaker for jeg vil have både hunde, katte, høns og får. Okay, måske får lige er i overkanten, men altså you get the picture.

9. Musik: Ingen elektro-vred-langhåret mand-musik! Jeg bliver irriteret og så kommer vi ikke langt. Hvis du kan acceptere, at jeg kan alle NSYNC sange, de fleste Backstreet Boys sange, alle Justin Timberlake sange og det faktum, at jeg synes Bruce Springsteen er ret pæn at se på, ja så er du noget nær perfekt. Hvis så også synger sammen med mig på klassiskerne – VINDER!

10. Gak og løjer: Nogle gange får jeg fx lyst til en pudekamp, og så vil jeg ikke skældes ud for at krølle pudebetrækket, men i stedet erklæres åben krig (som jeg selvfølgelig vinder).

Men vigtigst af er alt er jo veninde-/søstertesten: Hvis de ikke kan lide dig, ja så er du fucked…

P.S. Hvis du ligner Ryan Gosling, så er alle tillægskravene lige meget!

ab8796326a1d7a237c96dc0375d4825bd1bb7e93

FE6E651A81A8339A0BBA85DE46D9C973