“Vi kan jo bare lige skrives ved…”

Som I måske kan huske, så hader jeg at date (læs om det her). Det betyder dog ikke, at jeg ikke har været afsted på et par stykker.

 

Før jeg tabte min tro på den eneste ene og evig kærlighed, så var jeg faktisk på date med folk af det modsatte køn. En af dem var med M (det er sgu synd for ham, hvis det kommer tilbage for at hjemsøge ham, så vi kalder ham for M).

M og jeg havde skrevet sammen inde på dating.dk og på en eller anden måde havde jeg fået inviteret mig selv på kaffe. Det var i hvert fald hvad han bildte sig selv ind. Han spurgte om jeg var te- eller kaffedrikker og jeg svarer kaffe (altid!) og hans svar var: “Inviterede du lige dig selv på kaffe der?” (allerede der burde jeg have luftet lunten!), men jeg faldt i og svarede, at det gjorde jeg vist (selvom jeg altså bare svarede på spørgsmålet!).

 

Nå men, vi aftalte at mødes nede i Odense by, hvor vi begge boede og jeg havde en fornemmelse af, at det var noget mærkeligt noget. Jeg brugte tricket med at ringe til en af mine bedste veninder og sludre med hende indtil M dukkede op. Han dukker op – 5 min. for sent (men det er da lige meget når man står og venter nervøst) og han har en brun læderjakke (det var midt om sommeren), jeans og converse på. Jeg havde det varmt, men han må da have været lige ved at koge over!

 

Vi blev enige om at tage på Cucko’s Nest som jeg aldrig havde været på (jeg har det med caféer som jeg har det med sokker – der er mange af dem og jeg ved aldrig hvad jeg er i humør til) og det var akavet fra starten. Vi havde simpelthen ikke noget at snakke om! Det endte med at blive en ensvejssamtale nærmest, hvor jeg stillede spørgsmål og han svarede: Hvor kommer du fra? Hvad med dine forældre? Dine søskende? Din uddannelse? Okay, så du tjener mange penge? Fedt for dig. (Hold nu op et pralehoved!). Det var så helt ubeskriveligt kedeligt og han tænkte garanteret, at det var min skyld (han virkede som typen).

 

Okay. Så en meget lang time senere bryder vi op (jeg har en vigtig eksamensopgave jeg skal skrive jo – NOT!) og vi står ude foran Cucko’s Nest og er akavede. Jeg vil bare væk derfra hurtigst muligt og jeg tænker, at han vil det samme. Så siger han de magiske ord: “Vi kan jo bare lige skrives ved inde på det der dating…” og jeg siger med det samme: “JA!” velvidende, at det aldrig kommer til at ske. Vi giver hinanden et halvhjertet knus og skynder os i hver sin retning.

 

I det her tilfælde vidste vi begge to godt, at det var alt andet end en succes og ingen af os har skrevet til den anden. Jeg har set ham rundt omkring i Odense, men det er også det. Så er det jeg tænker – havde det været så slemt at sige direkte til ham, at det var sgu en nitte og vi kommer nok ikke til at ses igen. Nej, det tror jeg ikke. Sådan havde man da været på samme side med det samme i stedet for at skulle afkode en eller anden kryptisk afvisning.

 

Er vi ikke bedre tjent med at sige tingene lige ud? Skylder man ikke hinanden at være ærlige og sige: “Ved du hvad – det skal ikke være os to, men jeg håber det bedste for dig”?Så bliver datingvarden sgu også et nemmere sted at leve i 😛